Hvad er PMS egentlig? - vi afklarer begreberne

Symptomerne på PMS kan være mange, som for eksempel ømme bryster, hævelser og midlertidig vægtøgning, træthed, hovedpine, ledsmerter, søvnproblemer, dårlig mave og - ikke mindst - dårligt humør. Øget appetit og en længsel efter noget sødt er også helt almindeligt. Mange kvinder fristes af chokolade, men et godt tip er at lade være, fordi chokolade skaber svingninger i blodsukkeret, som kan føre til endnu større humørsvingninger.

PMS og PMDS

Halvdelen af de kvinder, der lider af PMS, søger læge. Nogle kvinder får det så dårligt, at de har brug for lægemidler og CBT (kognitiv adfærdsterapi). De allersværeste besvær kaldes PMDS, præmenstruel dysforisk syndrom, som kan føre til depression. Cirka 3-5 procent får PDMS og symptomerne kan blive så svære, at de får en alvorlig påvirkning af kvindens hverdagsliv, arbejdsliv og relationer.

For dem, der lider af visse sygdomme, kan disse forværres under PMS eller PMDS. Det gælder for eksempel migræne eller herpes i underlivet. Der er også tilstande, der kan forveksles med PMS eller PMDS, så som problemer med skjoldbruskkirtlen og udmatningssyndrom. Søg hjælp, hvis du har problemer og sørg for at dine symptomer bliver grundigt udredt.

Meget individuelt

Også følelserne påvirkes af hormonforandringer, hvilket kan føre til uligevægt, irritation, nedstemthed og at man har let til gråd. PMS er meget individuelt. En del kvinder får kun besvær i visse måneder, mens andre blot får milde symptomer og andre ingen overhovedet. PMS forsvinder i løbet af klimakteriet, når menstruationen ophører.

Sandsynlige årsager

Efter ægløsningen og til menstruationen starter, vil progesteron-niveauet være særligt højt. Besvær med PMS og PMDS lader til at hænge sammen med det kvindelige kønshormon, som også kaldes det gule legeme. Der findes dog ingen definitive svar på, hvad årsagerne helt nøjagtigt er. Man tror, at det skyldes en ekstra stor følsomhed hos kvinden, hvor også hjernen påvirkes, når kroppen skal nedbryde progesteronet. Besværlighederne begynder i dagene - eller ugerne - op til menstruationen og plejer at forsvinde, når menstruationen starter, men genopstår ofte efter næste ægløsning.

Lindring og hjælp

Smertestillende, receptfri medicin hjælper nogle kvinder. Men for den, der har det rigtigt svært, kan antidepressiv medicin blive nødvendigt, også selv om der ikke findes nogen brist på serotonin. Antidepressive lægemidler anvendes i så fald kun i den mest følsomme periode, det vil sige i tiden op til menstruationen. Hormonelle præventionsmidler er en anden måde at dæmpe PMS på og det fungerer for nogle kvinder. Dog kan PMS eller PMDS være en bivirkning af visse p-piller, så tal med en læge, gynækolog eller jordemoder, som kan vejlede dig. Dem, der har besvær med hævelser, kan tage vanddrivende midler. Som et alternativ til lægemidler har også samtaleterapi og CBT vist sig at fungere for mange kvinder.

Det du selv kan gøre

Fiberrig kost, så som fuldkornsbrød og grød, og nedsætning af forbruget af salt og koffein, kan lindre symptomerne. Regelmæssig motion lader også til at have god effekt. Fysisk aktivitet sætter gang i endorfinerne, hvilket kan afhjælpe nedstemthed. Hvis du er ryger, er det en god idé at stoppe, fordi rygning kan forstærke symptomerne.

Sørg for at få en god søvn, så du bedre kan modstå belastningerne. Prøv gerne nogle afslapningsøvelser, hvis du har travlt. Hvis du er stresset, kan symptomerne blive endnu værre. Hold øje med din menstruationscyklus, og du ville lettere kunne håndtere din PMS med mindre stress og mere søvn i de anstrengende perioder.

Tøv ikke med at søge hjælp hos en læge eller psykolog, hvis dine besvær vokser dig over hovedet. Hvis du skal have den rigtige hjælp, bør du kunne dokumentere, hvordan du har det i dagene op til menstruationen. Det er en god idé med en dagbog!