Sådan vælger du den rigtige baby-autostol til din baby

Artikel indeholder annoncelinks

Den første autostol, som er beregnet til nyfødte og op til 13 kg (cirka 7-9 måneder), kaldes en babybeskytter eller babyvognstol/-autostol. Skal du køre bil med din baby, så er en babyvognstol et must. Og ligesom med barnevogne, så findes der et STORT udvalg. Her giver dig dig nogle små tips forud for dit køb.

2 min læst

Sådan vælger du den rigtige baby-autostol til din babyFoto: reirei.se

Når det gælder sikkerhed, er det først og fremmest vigtigt at købe eller leje en babyvognstol, der er testet og godkendt, dvs. vognstolen skal være ECE-godkendt og E-mærket.

Når du har fundet en godkendt baby-autostol, er det vigtigt at kontrollere, at den passer i din bil, at selen er tilstrækkelig lang, hvis den skal låses fast med bilens sikkerhedssele eller måske du har en base, som vognstolen skal klikkes fast på. Basen kan enten fastgøres med bilens sele eller monteres med Iso-Fix. Tjek dine muligheder.

Skal du ofte bære rundt på babyvognstolen? Der kan nemlig være flere kilo til forskel mellem forskellige babybeskyttere og jo ældre din baby bliver, desto tungere bliver stolen naturligvis også at bære. Håndtagets udformning kan det også være en god idé at se nærmere på, så stolen bliver bekvem for dig at bære - med eller uden baby. Hvis du har født ved kejsersnit, må du slet ikke bære den! I så fald kan det både være praktisk og behageligt med en babyvognstol på hjul, hvilket også kan være smidigt, hvis pladsen i bilens bagagerum er begrænset.

Måske har du allerede valgt en babyvognstol, som passer til din barnevogn, men hvis du ikke har gjort det, så find ud af om den kan monteres på vognens stel med en adapter. En virkelig god ting at have, hvis du blot skal et smut ind at handle!

Har babyvognstolen en indbygget kaleche, der kan beskytte mod solen? En praktisk ting at tænke på, så babyen ikke sidder i solen, når I er på farten eller når du har stolen på barnevognsstellet.

Mange ting til børn går i arv eller videresælges, men når det drejer sig om babyvognstole og autostole generelt, bør man udvise stor forsigtighed. Læs mere på FDMs hjemmeside.

Her nogle afsluttende, men meget vigtige, råd: korrekt montering! Følg altid brugsanvisningen og er du i tvivl, kan du bede butikspersonalet om hjælp til montering af babyvognstolen.

Hvis du vælger montering på bilens passagersæde, skal du huske først at inaktivere bilens airbag.

Preggers

Skrevet af Preggers

Telefon

Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.

Download Preggers i dag

10k anmeldelser
  • Download
  • Download
  • Download